En stratovulkan i den store Afrikanske sprækkedal
Mount Kilimanjaro er en sovende vulkan, som ligger i en helt unik setting. Afrika er faktisk ved at revne lige omkring Kilimanjaro! Det viser sig ved, at der forløber en såkaldt sprækkedal op gennem den østlige del af Afrika. Den kaldes “The Great Rift Valley” og denne geologisk aktive zone fortsætter op gennem det Røde Hav og igennem Jordandalen. Det er kontinentaldrift på et meget synligt plan, du ser foregå her i Afrika. På et tidspunkt vil dalsænkningen blive så lav at havet ligesom i Rødehavs-delen vil skylle ind over Afrika. På denne måde bliver den Somaliske plade skilt fra resten af Afrika.
Vulkansk aktivitet
Grunden til, at Afrika er ved at gå midt over er, at der er varmestrømninger i jordens kappe, laget lige under den tynde skorpe (kun 10-30 km). Disse strømninger får den øverste del af kappen til smelte og trænge op gennem skorpen via de revner der opstår ved spredningen af kontinentet. I min Kilimanjaro guidebog kan du læse meget mere om denne hændelse, se den illustreret og høre mere om indflydelsen på områdets udseende og den vulkanske aktivitet i området.